Hvor er Allāh? – al-Islam.dk

Af Muftī Muḥammad ibn Ādam al-Kawtharī

Spørgsmål:

Hvordan skal en muslim forholde sig til hvor Allāh er, idet dette er
en stor ‘aqīdah kontrovers iblandt muslimerne?

Svar:

I Allāhs Navn, Den Mest Barmhjertige, Den Mest Nådige

Spørgsmålet om ”Hvor er Allāh” er noget, som ikke blev drøftet eller
bestridt af muslimer gennem tiderne og tidsaldrene. Desværre på grund
af en enorm uvidenhed om vores dīn (religion), bruger og spilder visse
muslimer deres kostbare tid på at skændes om indlysende og banale
spørgsmål, og glemmer alt om deres reelle opgaver og ansvar.

Den tro (‘aqīdah) man må have med hensyn til sin Herre og Skaber er, at
Allāh den Almægtige er Én, der er intet som Ham, der er intet der kan
overvælde Ham, der er ingen Gud udover Ham, og Han er evig uden
begyndelse og varig uden ende. Han vil hverken dø eller komme til
ophør, og der sker intet med mindre Han ønsker det. Ingen forestilling
kan udtænke Ham og ingen forståelse kan rumme Ham. Han er forskellig
fra ethvert skabt væsen.

Allāh Den Ophøjede siger om Sig Selv:

”Der er ingen som Ham” (Sūrah al-Shūrā, 42:11).

Og Han siger i Sūrah al-Ikhlāṣ:

”Og der er ingen ligesom Ham” (112: 4).

På basis af ovenstående og andre tekster fra Qur’ānen og Sunna’en, er
en af de store trosartikler en muslim skal have om Allāh, at der ikke
er nogen skabning der ligner Ham. Hvis Allāh bliver anset for at være
identisk med, eller ligne, eller have nogen kvaliteter fra Sine
skabninger, så vil det udgøre vantro (kufr).

Imām Abū Ḥamīd al-Ghazālī (Må Allāhs barmhjertighed være med ham) forklarer:

”Hvis man mener, at Allāh har en krop lavet af organer, så er man en
idol-tilbeder… Den som tilbeder en krop, anses som en vantro ved
konsensus blandt alle lærde, de tidlige lærde (salaf) og senere lærde
(muta’akhkhirūn) ” (Iljām al-‘Awwām ‘an ‘Ilm al-Kalām, 6-8).

Hvis man mener, at der ikke er noget der svarer til Allāh på nogen
måde, så er ens ‘aqīdah korrekt, og der er ikke behov for diskussioner
og argumentationer. Jeg tror ikke at der er en muslim, der virkelig
mener, at Allāh ligner sin skabelse på nogen måde, så diskussioner og
argumentationer skal undgås. Ja, hvis man tror, at Allāh har hænder,
fødder, ansigt etc., der svarer til Hans skabning, så er denne person
uden tvivl ude af Islām.

Hvad angår spørgsmålet, ” Hvor er Allāh?”, skal man som det første
huske, at dette ikke er noget man vil blive spurgt om på Dommedagen.
Vi har brug for folk, der virkelig lærer om det grundlæggende i Islām,
snarere end at engagere sig i disse spørgsmål. De, som diskuterer og
forårsager ødelæggelse, med sådanne spørgsmål, er normalt uvidende om
selv de grundlæggende ting indenfor Ṣalāh (bønnen), Zakāt (Almissen),
Hajj (Pilgrimsrejsen), osv… Vi er nødt til at vågne op og lugte
lunten!

For det andet er dette spørgsmål i sig selv ugyldigt. Vi beder om en
persons opholdssted, fordi denne lever i tid og rum. For eksempel er
jeg omfattet af tiden, hvilket betyder at jeg lever i tid, og jeg har
en krop, der skal fylde noget plads.

Men Allāh Den Almægtige, Den Majestætiske, er Skaberen af tid og rum.
Hvis vi begrænser Ham til en bestemt tid, eller et bestemt rum, så
ville dette indebære, at vi sammenligner Ham med skabningen, ved at
give Ham en Krop, idet rum er begrænset. Hvis man ville sige, at
Allāh er ”overalt”, så er dette forkert, idet ”Overalt” er begrænset
og ender et sted, mens Allāh ikke er begrænset.

Ligeledes er det forkert at sige, at ”Allāh er på jorden, himlen,
månen, solen, tronen” osv., da alle disse ting er begrænsede, og at
begrænse Allāh til en hvilken som helst skabt ting, er kufr (vantro).

Imām al-Ṭaḥāwī (Må Allāhs barmhjertighed være med ham) forklarer i
sin berømte al-aqīdah al-Ṭaḥāwiyyah:

”Han (Allāh) er hævet over at have afgrænsninger rettet imod Ham,
eller at være begrænset, eller at have dele eller lemmer. Han er ej
omfattet af de seks retninger, som alle skabte ting er.” (s. 9).

Imām al-Nasafī (Må Allāhs barmhjertighed være med ham) forklarer:

”Han (Allāh) er ikke en krop (jism), eller et atom (jawhar), heller ej
er Han noget der er formet (musawwar), heller ej en begrænset ting
(maḥdūd), heller ej en nummereret ting (ma’dūd), heller ej en
portioneret eller delt ting, heller ej en sammensat ting (mutarakkab),
heller ej kan Han komme til en ende af sig selv. Han er ikke beskrevet
ved quidditet (al-mā Hiyā), eller ved kvalitet (al-kayfiyya), heller
ej er Han placeret i rummet (al-makān), og tid (al-zamān) påvirker Ham
ikke. Intet ligner Ham, det vil sige, at intet er som Ham” (Se: Sa’d
al-Din al-Taftazānī og Najm al-Din al-Nasafī, Sharḥ al-Aqā’id
al-Nasafiyyah, 92-97).

Som konklusion må det siges, at man skal have den ‘aqīdah (tro) at
Allāh er uafhængig af rum og tid. Det er forkert at sige, at Han er
overalt, og det er også forkert at tro, at Han er oven på noget, da
alle disse er begrænsede, hvorimod Allāh er grænseløs. Men vi må tro,
at Hans viden omfatter alt.

Og Allāh ved bedst

Muḥammad ibn Ādam
Darul Iftaa
Leicester, England

Oversat med tilladelse fra Muftī Muḥammad ibn Ādam / Darul Iftaa.