[NB: Denne beskrivelse er ifølge ḥanafī-retsskolen. Kommentarer indledt med s: er oversætterens.]
Af Shaykh Wahbī Sulaymān Ghawjī al-Albānī
Undskyldninger, som tillader én at bryde fasten:
- Sygdom, som er livstruende, eller som vil forværres, hvis man faster.
- Reel fare for en gravid kvinde, eller for hendes foster.
- Reel frygt for et ammende spædbarns liv (hvis mælken ikke vil løbe til pga. fasten).
- En frivillig faste kan brydes, for at acceptere en invitation, men skal fastes om (qaḍāʼ) på et senere tidspunkt.
Undskyldninger, som tillader én at afholde sig fra at faste:
- Ekstrem alderdom, som får personen til at være meget svagelig.
- Sygdom (som nævnt ovenfor).
- Graviditet (som nævnt ovenfor).
- Amning (som nævnt ovenfor).
- At rejse mere end 81 km (s: efter man forlod sin bys grænse).
- Menstruation og efterblødninger (post-natal blødning).
—Forkortet af Shaykh Suheil Laher fra Shaykh Wahbī Sulaymān Ghawjī al-Albānīs “al-Ṣiyām wa Aḥkāmuhu”.
Kilde: IlmGate.org
[Dansk oversættelse © al-islam.dk / Said Allan Bak 2015]