Mobiltelefon der ringer under bønnen

[NB: Denne besvarelse er ifølge ḥanafī-retsskolen. Kommentarer indledt med s: er oversætterens]

Besvaret af mufti Mohammad Tosir Miah

Spørgsmål:

Hvis en persons telefon ringer højt (s: med lyden slået til) under ṣalāh og han rækker ned i sin lomme for at slukke for ringetonen, påvirker det så hans ṣalāh?

Svar:

Før jeg svarer på dit spørgsmål, vil vi først se på definitionen af ‘amal kathīr[1]. ʻAmal kathīr er det at tilskuer, som ser ham i handlingen på afstand, bliver sikker på, at han ikke er i ṣalāh – ellers er det ʻamal qalīl, som ikke bryder ens ṣalāh. At bruge begge hænder (s: til en handling) fra deres normale placering er ʻamal kathīr, hvorimod at bruge en enkelt hånd, fra dens normale placering i ṣalāh, er betragtet som ʻamal qalīl[2]. Dette er den korrekte definition mht. ʻamal kathīr. Det er således ikke antallet af bevægelser, som invaliderer din ṣalāh, men snarere bevægelsens type.

En anden definition af ʻamal kathīr er at hvis der er tre bevægelser i træk i ṣalāh, så vil det udgøre ʻamal kathīr og dermed bryde din ṣalāh.

Svaret på dit spørgsmål er, at så længe du slukkede den ringende telefon med én hånd, så vil din ṣalāh være intakt. Derudover, hvis den blev slukket inden for tre på hinanden følgende bevægelser, så vil ṣalāh stadig være intakt.

Reference: Radd al-Muḥtār, s. 385 og Taqrīr Abū Dāwūd, s. 331.

Og kun Allāh ved bedst.

Mufti Mohammed Tosir Miah
Darul Ifta Birmingham

Fodnoter:
[1] ʻAmal kathīr betyder “megen handling” og bruges terminologisk om handlinger, som får en persons bøn (ṣalāh) til at blive brudt (invalideret).
[2] ʻAmal qalīl betyder “lidt handling” og bruges terminologisk om handlinger, som ikke får en persons bøn (ṣalāh) til at blive brudt (invalideret).

[Dansk oversættelse © al-islam.dk / Said Bak 2014]